Poetisk Forsøg af en Nordmand (Amtmann Aalls "ungdomssynd")

Diktsamlingen har også vært tilskrevet Carl Bonaparte Roosen - ingeniørkaptein, kartograf, 17. mai-forkjemper m.m. - opprinnelig fra Arendal.

Muligens var det Olav Anton Aalholm, Aust-Agder-Arkivets første leder, som opprinnelig sto bak denne hypotesen.

I en forespørsel til Universitetsbiblioteket, datert 25/5 1967, skrev han dette:

Jeg kjenner S. Oftedals formodning om at K.J.G. Houen skulle kunne være forfatteren og har i sin tid drøftet mulighetene, men ingen av oss var dengang tilstrekkelig oppmerksom på C. B. Rosen (Roosen) som jeg tror har skrevet "Poetiske Forsøg".[4]

I et annet brev til Universitetbiblioket, skrevet året før, ga Aalholm en nærmere begrunnelse for at han mente det måtte være Roosen som var forfatteren:

Korrespondansen og regnskapene er meget diskret ført med "Herr Forfatteren af" etc. i trykkeriets arkiv (som vi har noe av her i samlingene). Bl.a. "Betraktninger i Anledning af Normændenes Folkefest" ... er jo "Af en Normand" og anonymiteten er jo røpet tidlig, nemlig Carl Bonaparte Roosen ...

Passer det ikke ganske bra at det er Roosen som er forfatteren?[5]

Men det er ikke sikkert at Aalholm har vært helt sikker i sin sak. På den arkiverte kopien av dette brevet har Aalholm selv føyd til med penn:

Forf. var student, jeg tror likevel det er Kj. Holfeldt Houen [=Kjeld Jacob Georg Houen].

Og på kartotekkortet for Poetiske Forsøg i Aust-Agder-Arkivets boksamling (under "Ukjente Arendalstrykk") er det notert:

Kat[alogisert] på Houen, Kjeld Jacob Georg, da Sven Oftedal og O.A. Aalholm mener han er forf.

Ellers mener Lunge Larsen, kat.nr. 45, sept. 1972 at "Muligens av Carl Bonaparte Roosen".

Også den store boksamleren Jonas Skougaard mente tydeligvis at det var Roosen som var forfatteren. I det eksemplaret av Poetiske Forsøg, som jeg har hatt tilgang på, har han notert foran i boka: "Muligens av Carl Bonaparte Roosen".

Egentlig er det nokså forunderlig at man har kommet på tanken om at Roosen skulle ha skrevet disse diktene. Roosen var en av si tids fremste kraftpatrioter, mens diktene i Poetiske Forsøg er blitt sammenlignet med Welhavens Norges Dæmring (se nedenfor), som jo var et oppgjør med det kraftpatriotene sto for.[6] Bortsett fra at Roosen hadde brukt uttrykket "Af en Normand" (uten -d) i tittelen på en av sine utgivelser, er det lite eller ingenting som skulle tilsi at det var han som hadde skrevet diktene i Poetiske Forsøg.

Forøvrig kan det nevnes at man leter forgjeves etter navnet på forfatteren i oppslagsverk av typen Norsk Anonym og Pseudonym-Lexikon (Hjalmar Pettersen).

***

Tre av de foreslåtte forfatterne - Aalholm, Houen og Roosen - hadde tilknytning til Arendal og var aktive skribenter i det tidsrommet Poetiske Forsøg ble utgitt.

Men det er ingen av de tre som skal ha æra for Poetiske Forsøg. Denne diktsamlingen var nemlig en "ungdomssynd" til politikeren og embetsmannen Jørgen Aall (1806-1894).

Hans Jørgen Christian Aall, som var hans fulle navn, var sønn til Jacob og Lovise Aall ved Næs Jernverk i Holt (nå Tvedestrand).

Etter universitetsstudier var han bl.a. krigsadvokat (auditør) i Bergen i årene 1829-40 og det var i dette tidsrommet - mens han oppholdt seg i Bergen - at diktene ble til. I 1846 ble han utnevnt til amtmann i Telemark. Han ble valgt til Stortinget åtte ganger og var flere ganger stortingspresident. I Telemark huskes han fortsatt for sin innsats for Nordsjø-Skien-kanalen.

Det er lite i Jørgen Aalls livshistorie som røper at han også i en periode syslet med diktskriving.

Dokumentasjonen på at det faktisk er Jørgen Aall som er forfatteren har jeg funnet i etterlatenskapene til Andreas Faye, som oppbevares på Riksarkivet. Andreas Faye hadde kjent Jørgen Aall fra den tida de begge var latinskoleelever i Drammen og vennskapet ble opprettholdt i voksen alder - etter at Faye var blitt prest i Holt og fungerte som konsulent og samarbeidspartner for Jørgen Aalls far. I 1851 hadde Andreas Faye og Jørgen Aall foretatt en utenlandsreise sammen.

I flere av brevene i Fayes samling, sendt fra Jørgen Aall i Bergen til "Holtepræsten" (Faye) går det fram - utvetydig - at Jørgen Aall er forfatteren.

Han skriver bl.a., i et brev datert 11. oktober 1835:

I mit sidste Brev til Nicolai [Jørgen Aalls bror] har jeg givet den ønskede Fuldmagt til mit første Manuscripts Trykning, og seer nu, skjønt bag Anonymitetens Maske, med ikke liden Ængstelighed Publicums Mening imøde. – Det Sandsynligste og paa en vis Maade det Slemmeste er, at det lader mine Rimerier gaae upaaagtede hen, uden at værdige dem synderlig Opmærksomhed af noget Slags. Da en Autor lige til det sidste Øieblik ledsager sit Barn, der skal træde frem i Verden, med faderlige Formaninger og Leveregler, saa havde jeg lyst til at gjøre denne Gang ikke en Forandring, men et Tillæg til mit Manuscript, hvortil jeg haaber at det endnu er Tid. Det er nemlig min Hensigt mellem Stykkerne «Fornheden[?]» og «Storthinget» at indskyde et Stykke til «Kongen». Da jeg imidlertid ganske nylig har faaet Ideer hertil, er dette Stykke saa langtfra færdigt, at det i disse Dagers megen Selskabelighed neppe er blevet paabegyndt. Imidlertid tænker jeg at kunde sende N. det om otte Dager, dersom jeg ikke i denne Uge skulde blive altfor doven eller udygtig til at skrive Vers, hvilket rigtignok ikke sjelden skeer.[7]

Han føyde til:

Mine seeneste Ideer om Navnet kan jeg ikke forandre og bliver end: Poetiske Forsøg af en Nordmand.

I det samme brevet presiserte Aall at ingen andre enn Faye selv og Nicolai - hans egen storebror - måtte få lov til å lese det.

I et annet brev, datert 31/5 1835, hadde han skrevet:

Jeg kan med Sandhed forsikkre, at dersom jeg havde nogen Frygt for at mit Navn skulde blive røbet, lod jeg ubetinget den hele Sag fare. – At indvie Fader i Sagen anseer jeg ikke for nødvendigt, da det neppe kan interesssere ham at vide, at det er hans Søn, der faar Skrub for sine poetiske Forsøg. – Derimod kan det vel ikke undgaaes at gjøre [Niels Mathias] Aalholm [en av de som sto bak trykkeriet i Arendal] bekjendt med Autors Navn, og som Avisredacteur maa han vel være vant med at holde tæt, naar dette alvorligen blev ham indskjærpet.

Det må sies at det lyktes usedvanlig godt å bevare hemmeligheten om hvem som skrev disse diktene. Om faren - selveste Jacob Aall - en eller annen gang fikk høre om det allikevel, er dessverre ikke kjent. Kanskje kunne Jørgen Aall ha tenkt seg å informere flere av sine nærmeste, hvis diktene hadde blitt tatt imot med åpne armer av allmenheten.

Sånn kom det ikke til å gå.

På selveste nyttårsdagen - 1. januar 1836 - sto følgende anmeldelse på trykk i Morgenbladet i Christiania:

Denne Forfatter besynger Forfædrene Friheden, Storthinget og Hovedstaden og begynder saalunde:

Vort Norges Hippokrene [klassisk kilde]

er kuns en Kilde svag,

der gjennem Fjeldets Stene

knap trænger frem til Dag,

og destoværre Vandet

er ikke altid klart,

men ofte er det blandet

men hvad der ei er rart»

og vi troe bedst at kunne forklare os hans Hensigt med at udgive sine poetiske Forsøg, naar vi antage at han dermed har villet føre Beviis for denne sin Paastand. At han udtrykkelig har kaldt sig en Nordmand taler ogsaa for denne Mening, og end ogsaa noget Snak à la Dæmringen [Welhavens dikt] om Norskheds Dorskhed, Indbildskhed, Patrioters Flok og Krykkestok, om Norskheds Fjog[?], der alle Danske hader, om sidste Thing, ved hvilket Folket gik i Taaget o.s.v., tillige skulle have forekommet ham at gjøre Forsikringen om sin Norskhed nødvendig. De enkelte ret vakre Steder kunne ikke opveie det Heles Mangel paa virkelig poetisk Gehalt. Skjønt vi ogsaa kunne paavise flere incorrecte Vers og falske Riim er dog Versificationen i det Hele ret god og saaledes det bedste ved disse Forsøg.

Hvis Jørgen Aall hadde hatt større tro på sitt dikterkall, så hadde han ikke brydd seg om disse anmelderordene, som han enten kunne ha forbigått i stillhet eller latt seg provosere av til flere poetiske forsøk.

I stedet valgte Jørgen Aall å legge seg flat og avlyse alle planer om å fortsette på dikterbanen.

Allerede ei uke etter at anmeldelsen sto på trykk, i et brev til Faye datert Bergen 8. januar 1836, skrev Jørgen Aall:

Dit sidste venskabelige Brev, mon cher Andreas! var maaskee ikke saa snart blevet besvaret dersom ikke Morgenbladet i Dag havde givet mig en særdeles Anledning dertil. Det indeholde under Redactionens eget .....[?] en Bedømmelse af mit lille Digt, som er intet mindre end .....[?] og som især frakjender det poetisk Gehalt. Skjønt denne Declaration i det første Øieblik ikke har været min Forfængelighed meget behagelig, saa er jeg dog forstandig nok til at indsee, at den er retfærdig. – Ved efter længre Tids Forløb at tage mine Vers for mig, finde jeg selv, at det er langt mere Riim end Poesi i dem. I Begyndelsen var jeg forundret over den uventede Opdagelse, at jeg kunde rime, og betragtede mine Rimerier med heel partiske Øyne, og mine Venner, nemlig Du og Nicolai [Aall], gjorde, troer jeg, det samme. Illusionen er nu hos mig forbi, og du maa ikke troe, at det koster mig nogen stor Anstrængelse at give Slip paa den. For et Aar siden faldt det mig i Sandhed ikke ind, at det hos mig boede noget poetisk Talent, og det faller mig ikke svært at sette mig tilbage i denne Stilling. – Imidlertid er det mig meget om at gjøre, at mit Navn forbliver en dyb Hemmelighed, og det er især for at anbefale den yderste Forsigtighed i denne Henseende at jeg i Dag skriver. Jeg vil takke dig, om du herom ogsaa vil tilskrive Aallholm. Til Fader ønsker jeg, at Intet maa siges. Denne Synd tager jeg paa mig. Naar Nicolai kommer tilbage, kan du vise ham dette Brev. Og der med basta om den hele Sag, som jeg ønsker en roelig Død.

Om Jørgen Aall i all hemmelighet fortsatte å skrive dikt, kan jeg selvsagt ikke vite noen ting om. Men jeg føler meg temmelig sikker på at aldri igjen utga noen av dem, verken under eget navn eller som anonym. I stedet fortsatte han karrieren som embetsmann og politiker. Idag huskes han som amtmann, stortingspresident og foregangsmann for kanalene i Telemark.

LITTERATUR/KILDER

Jens Kraft, Norsk Forfatter-Lexicon 1814-1856, 1863.

Stener Kolstad, Norsk anonym- og psevdonymleksikon, 1981.

Hjalmar Pettersen, Norsk Anonym og Pseudonym-Lexikon, 1924.

Peter Jonas Collett, Studenteraar. Oplevelser og Refleksioner 1831-1838 (utgitt av Leiv Amundsen), 1934.

Ingrid Terland, Agder-forfattere gjennom tidene, Del I: Skjønnlitterære forfattere født før 1900, ADH-serien 4, 1988.

Niels Voje Johansen og Terje Bodin Larsen, Bøker og trykk fra Arendals første trykkeri. Bøker av Jacob Aall (utstillingskatalog), 2011.

Niels Voje Johansen, "Litt rundt etableringen av N.C. Halds Bogtrykkeri", Jacob Aall-prosjektets Skrift nr. 7, 2012.

Gunnar Molden, "Ingeniørkaptein Carl B. Roosen – en Bonaparte fra Arendal", Sånn var det (Arendal Historielags årsskrift), 2015.

Nettstedet Vineta v/Terje Bodin Larsen.

Riksarkivet, Privatarkiv 15 (A. Faye)/Pakke 38/X2 ("Breve fra min Ungdoms og Manddoms Ven Jørgen Aall, ....")

Takk til Terje Bodin Larsen for anledning til å se nærmere på hans eksemplar av Poetiske Forsøg... . [Proveniens: Mathias Schrøder Aalholm (stempel på omslag).  Jonas Skougaards samling (notat på omslag). Hroar Deges bibliotek 2008.  (Skougaard I s. 295).]

NOTER